Penge fører ikke til lykke

Jeg overvejer virkelig at købe en ukulele. Sådan en må være for fed at have! Jeg gør det. Jeg mangler også lidt udstyr. Jeg ville gerne dele noget musik med jer, læsere, men det kræver jo lidt udstyr til computeren. :-)

Jeg er ikke så god til at skrive indlæg så ofte. Min gode, gamle ven bad mig om det i dag. Jeg håber han bliver usandsynligt henrykt, når han læser det her. Jeg overvejer også at købe noget andet sejt. Jeg skal bare lige udtænke hvad det skal være. Ja, jeg ved det. Det lyder som om jeg er rig, og kan købe hvad der passer mig. Det er nu ikke helt korrekt. Jeg fik mit månedlige brev fra banken, og opdagede et fantastisk beløb. Jeg anede ikke hvor de penge kom fra, men jeg blev helt lykkelig (lykke og penge hænger sammen i min verden). Så fik jeg lige kigget på datoen og fandt ud af, at brevet var fra FØR jeg fik et flip, og bare måtte købe spontant ind. Ja, jeg er typen der cykler ind til den vildt fede storby, der egner sig helt vildt til at shoppe i... Øh, jeg mener... Den lille flække jeg bor nær ved, som har to genbrugsbutikker og én almindelig tøjbutik (jeg foretrækker faktisk genbrugen), hvor alle køber tøj, hvilket forårsager at det kan blive svært at skelne mellem folk. Nå men, ja, jeg cykler derind i tyk tåge, en klam, kold dag og ender op med en pakke kalktabletter og intimsæbe, efter flere timers shopping. Flot... Ej, nu skal jeg ikke gøre det værre end det er. Jeg købte også et par støvler. Hurra! Nå men... Med hensyn til brevet fra banken, var det selvfølgelig ikke det nuværende beløb der stod, men noget helt tilbage fra midten af januar. Jeg må lige tjekke min konto snart.

Jeg skal til Berlin i marts. Jeg kan nok ikke slæbe alle mulige ukuleler, trommesæt og diverse andre ting med tilbage, men jeg skal helt sikkert på udkig efter ting jeg mangler.

Solen skinner bare aldrig. Jeg gik hjem fra bussen i regnvejr i dag. En hel kilometer. Desuden var buschaufføren ikke for klog. Jeg kommer ind i bussen: ”Hej...” Ingen respons. ”En zone, tak.” Stadig ingen respons. Han tager i mod pengene og giver mig 2 kroner igen. ”Når'm... Ha' en god dag.” Intet svar. Jeg sætter mig ned i bussen, og bliver lidt skræmt af hans vilde kørsel. Han måtte bremse op, fordi han nær var ved, at køre ind i en lygtepæl. Gisp! Jeg var ved at være fremme, hvor jeg skulle af, så jeg trykkede stop i tilpas god tid, tog min taske, sagde farvel til min veninde og gik ned til døren. Men bussen PASSERER busstoppestedet! Jeg skynder mig ned til buschaufføren, og siger, at jeg altså har trykket stop og skal af. ”Nåh...” Brummer han. ”Det var ik' så godt”. Han standser bussen i en hård opbremsning, og lader mig stige af. Hold kæft, mand! Har han hørt om moral?

Jeg havde ikke engang min iPod med, så jeg kunne tænke på noget andet, end den støvregn der lagde sig på mit ansigt som en ulækker, fugtig klud. Bvadr!

Ugens anbefaling: Barry White - Ain't No Sunshine