Jeg havde åbenbart tabt min pung igår, som indeholdt både mit betalingskort, sygesikringskort, værdikort og 50 øre. Jeg havde på en eller anden måde præsteret at tabe den, for den var ikke i min taske, da jeg skulle bruge den. Jeg fór rundt alle mulige steder, men væk var den. Jeg kom med nød og næppe hjem med bussen, og gik hjem i stiv kuling (Okay... Mere en stiv brise... Det lyder bare mere dramatisk at sige 'stiv kuling',) fra busstoppestedet, med den dummeste hovedpine i mands minde. Jeg nåede hjem, og der fandt jeg min mor og min pung. Jeg var helt forvirret. Der var åbenbart en (det er endnu uklart hvem), som havde været her med den, og så havde min mor, til alt held været herhjemme og kunne modtage den på mine vegne. Det er vist det man kalder held i uheld. Nå men... Hovedpinen blev ikke bedre. Den gik først væk her til aften. Som om det ikke var nok med min pung og hovedpinen er jeg også bare så SUR! Det var minus OTTE grader i morges og går man udenfor, er der da nærmest garanti for, at ens lunger fryser til is ved første åndedrag.
Ej ,der er faktisk også gode ting. Da jeg stod og lavede aftensmad, klokken kvart i seks, var det sandelig helt lyst og solen skinnede. Det var næsten som sommer... Hvis man ser bort fra de fire lag tøj, jeg havde på, det store forbrug af briketter, vi har her i huset og den død der har lagt sig over landskabet. Ellers var det meget sommeragtigt. Eller forårsagtigt, måske.
Der er også problemer med mit internet. Jeg sidder med min stationære på gulvet, for den vil kun oprette forbindelse, hvis den står nøjagtig på den sted, jeg har stillet den nu. Rykker men den tredive centimeter, forsvinder forbindelsen. Jeg er for doven til at flytte mit skrive bord, så nu er det sådan her. Så kan man da i det mindste sidde klistret til radiatoren.
Okay, jeg tror jeg har udtrykt mit had til vinteren nok for i dag.
Ugens anbefaling: Culture Club - Do You Really Want To Hurt Me (Tjek lige Boy Georges dans! Den er for sej!) :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar