Jeg gad under ingen omstændigheder at stå op for at slå alarmen fra, så jeg holdt mig stædigt for ørerne, og lod den ringe. Langt om længe stoppede den.
Jeg drejede mig om på siden, men lige som jeg skal til at sove videre, begynder den fandeme igen!
Nu kunne det være nok. Jeg flår dynen til side, rejser mig arrigt i mørket, nikker min loftslampe en skalle (tja, den hænger måske lidt for lavt) og fumler efter mobilen på skrivebordet.
Musik er dejligt, men ikke når den kommer i form af en hidsig ringetone klokken 06:40 om morgenen.
Jeg kom lidt sent ud ad døren, på grund af det mindre uheld (a.k.a. dovenskab). Jeg nåede ingenting, fik ikke pakket mine ting ordenligt og var nærmest ved at glemme at tage sko på, inden jeg gik. Heldigvis huskede jeg min iPod. En hel dag i skolen, uden musik... Hvilken forfærdelse.
Det meste af eftermiddagen har jeg siddet begravet i problemregning. Egentlig har jeg ikke noget i mod matematik... Men dette... Det var simpelthen for kedeligt.
Som I måske kan tyde, ud fra det jeg har skrevet, har min dag været lidt trættende.
Men så er det jo godt, at der findes god musik! :-)
Gisp! Jeg oplever et pludseligt deja vu! Det er somom jeg har oplevet det før?! Måske er der noget om det med reinkarnation?
At Lytte Eller Ikke At Lytte.
Lytter du til hvad sangeren synger, eller lytter du til, hvad sangeren mener?
Ugens anbefaling: Lex og Klatten - Hippie Sangen (Det behøver ikke altid at være lige seriøst).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar